Her får du alt information du behøver, for at kunne bruge Det Kan Blive Bedre som professionel psykolog

Bemærk - optaget. Vi tager tager ikke flere nye psykologer.

Fra den 24-6-2020 er værktøjerne udelukkende forbeholdt psykologer i Psykologhuset ved Åen.  

Nemt og enkelt. Medlemskab af Det Kan Blive Bedre som psykolog er den billigste og sikreste måde at overholde datalovgigningen på og samtidig blive markedsført. Du overholder EU datalovgivningen som beskrevet af Dansk Psykologforening - læs evt. mere her. Værktøjerne er et alternativ til dig, som er vant til at arbejde på papir og som nu undersøger muligheden for at gøre det elektronisk med mobil eller computer. Alt din personlige regnskabsinformation og journalinformation i Det kan blive bedre kan altid let hentes til din egen computer. 

Systemet har været brugt af psykologer i Psykologhuset ved Åen siden udgangen af 2016. Psykologhuset ved Åen har eksisteret siden 1996 og er i dag Danmarks største klinikfællesskab med over 60 psykologer tilknyttet. 

Billigt. For at kunne gøre det til denne pris er journal og regnskabsværktøjerne meget enkle. Indtægter til Det Kan Blive Bedre kommer desuden fra klienter, der køber behandlingsprogrammer. Der er således ikke sms notifikation af klienter, avanceret statistik mm. Du kan heller ikke vedhæfte filer og i værktøjet med online terapi er der ikke mulighed for video, men der er enkelt journal-, regnskab-, online terapi og sikkert besked system.

Bemærk at vores system er åbent. Du kan altid hente oplysningerne i en form, så du kan bruge den i andre journal og regnskabssystemer. Vi låser dig ikke fast. Vær opmærksom på den høje økonomiske risiko det er for din økonomi at låse dig fast til en bestemt leverandør.

Sikkerhed. Den information (data) du registrerer i regnskab- og journaliseringsværktøjerne er streng fortrolig og personlig og analyseres eller videregives ikke på nogen måde. Samtidigt er indholdet i journalen sikret med kryptering gennem din personlige kode, hvilket betyder at det kun er med din personlige kode, at oplysningerne kan læses.  Klienternes navn, email og telefonnummer er også krypteret. Data opbevares et af de mest sikre steder. Læs mere om sikkerhed, annonymitet og datalovgivning her i et afsnit i brugervejledningen. Bemærk at når du siger ja til betingelserne får du også en databehandleraftale som tager udgangspunkt i Dansk Psykologforenings retningslinier. 

Betingelse. For at være vist på oversigten over psykologer, skal du være uddannet Cand. Psych. eller Cand. Pæd Psych. Du kan godt bruge journal/regnskabs/online terapi redskaberne, som anden faggruppe, men da må du ikke lade dig markedsføre på oversigten over psykologer.  Anvendelse af redskaberne sker på eget ansvar.

Instruktion

Se evt. de indledende videoer på forsiden for at få lidt baggrundsforståelse for værktøjerne. Dernæst bruger du denne vejledning (klik her) til at opsætte din profil og bruge værktøjerne. Denne vejledning har også en databehandleraftale. Vejledningen forklarer også den funktionalitet der er i systemet. Du kan altid finde vejledningen i menuen.

Betalingen er ca kr. 19/månedligt ex moms (2,5 euro/md), og opkræves for et år af gangen og er forudbetalt. De første 3 måneder er en gratis prøveperiode og hvis du ønsker at fortsætte bliver du bedt om at betale. Du bliver således ikke opkrævet uden at du selv aktivt giver tilladelse til det og indtaster betalingsoplysninger. Betaling sker med Visa/Dankort og sker med system fra Paypal. Paypal er valgt fordi det er den sikreste betalingsleverandør. Du kan skifte betalingskort, se dine betalinger, stoppe betalingen, og skrive dem ud inden fra Paypal.

Bemærk - optaget. Vi tager tager ikke flere nye psykologer.

Fra den 24-6-2020 er værktøjerne udelukkende forbeholdt psykologer i Psykologhuset ved Åen.