hands

Det Kan Blive Bedre er udviklet af Psykologhuset ved Åen. Psykologhuset ved Åen har eksisteret siden 1996 og er Danmarks største klinikfællesskab med over 50 psykologer i København og Århus.

Det Kan Blive Bedre ønsker at vores tilgang og værktøjer er videnskabelige, erfaringsbaserede og teoretisk velfunderede, og derfor bruger vi et tværfagligt team af specialister til at udvikle vores behandlingsprogrammer. 

Det Kan Blive Bedre lægger op til en aktiv og anvarsfuld rolle for egen behandling. Det gør vi med værktøjer til at kontrollere og evaluere egen situation eksempelvis med værktøjet Trivselsregistrering, samt med de muligheder der skabes for samarbejde med andre brugere.

Med værktøjer til at skabe overblik og refleksion, oplyse om psykiske lidelser og løbende evaluere behandlingen for både brugere og professionelle, lægger Det Kan Blive Bedre desuden vægt på den læring, bruger og professionel kan opnå sammen - eller hver for sig - ved brug af digitale værktøjer.  

Anonymitet og sikkerhed

Vi sætter din anonymitet som topprioritet og går ikke på kompromis med det.

Ingen af dine personlige oplysninger videregives til andre.

Vi sælger ikke dine informationer. Vores forretning bygger på at lave behandlingsprogrammer ikke på at sælge ud om dit privatliv. Det er den største sikkerhed du kan få.

Du kan bruge flere dele af Det Kan Blive Bedre uden af give personlige oplysninger. Men skal du bruge trivselregistrering eller tager du et behandlingsprogram, skal du operttes med mailadresse. Her vil du stadig være fuldstændig anonym, og dit navn vil ikke blive vist. Du kan vælge at udelade dit efternavn, hvis du ønsker - og det vil vi anbefale. I praksis vil de informationer, du skriver ind i Det Kan Blive Bedre være fuldstændig anonyme.

Hvis du deltager i behandlingsprogrammerne, vil de andre brugere kunne se dit fornavn. 

Alt information du sender og modtager på Det Kan Blive Bedre bliver krypteret (SSL), så det ikke kan læses af andre. 

Du kan til enhver tid vælge at få din profil slettet på Det Kan Blive Bedre. Bemærk at når du sletter din profil, kan den ikke gendannes.

Restriktiv cookies og persondata politik

Når du besøger Det Kan Blive Bedre og ikke er bruger, er du helt anonym. Der bliver ikke indsamlet personlige oplysninger. Det bliver kun registreret, hvilket sprog din browser bruger. Der bruges således ikke cookies.

Når du opretter dig som bruger, og hvis du siger Ja til at dit brugernavn og kode må huskes, bliver oplysningerne gemt i en cookie. Denne information bruges kun til at sikre at information sendes sikkert.

Dine personlige data du registrerer videregives ikke til andre (tredjepart). Det er helt usædvanligt i forhold til andre tjenester, men vi sætter din anonymitet højest. Det Kan Blive Bedre lever op til de nye og strenge krav, der er til behandling af persondata fra 2018. Vi analyserer og ser anonymt på den samlede mængde data enkeltpersoner (ikke fagpersoner) registrerer. Det gør vi for at få indblik i, hvordan vi alle får det bedre.  Det Kan Blive Bedre arbejder konstant på at skabe så høj data sikkerhed som muligt. Alle de værktøjer vi bruger screenes, udvikles, testes og opdateres for at sikre så høj sikkerhed og stabilitet som muligt. Ansvaret for udvikling og test ligger ved forskellige personer, og vi giver procedurer og organisering omkring sikkerhed topprioritet.

Mere om dataopbevaring og sikkerhed

Data opbevares af en af verdens mest sikre virksomheder. Vi har valgt den bedste og dyreste løsning, som er mulig til den her type tjeneste. Den bruges af mange af verdens største koncerner. 

Vores leverandør går efter 100% oppetid, men der vil være sikkerhedsmæssige opdateringer og opgraderinger, som betyder at vi minimum forventer en oppetid (hvor Det Kan Blive Bedre fungerer) på omtrent 99% over et år. Vi har i 2018 haft en oppetid på 100% og det vil også være målet fremover.

Er der internetproblemer i dit land er den internationale www adresse itcangetbetter.org

Test med struktur fra DSM-5 standarden

Vi har tilstræbt at udvikle tests, som i sprog og metodik er genkendelige for den professionelle. Brugerne kan ikke på nogen måde foretage en egentlig diagnose, og testene skal derfor udelukkende give brugerne en indikation af, hvori problemet består, samt lede dem i den rigtige retning og mod den rigtige behandling.

Mange tests på denne side er lavet med struktur efter den amerianske DSM-5 standard. Forskellen mellem DSM-5 og den i andre lande gældende ICD-10 standard er minimale i det testudvalg, der er på Det kan blive bedre. ICD-10 er dog en ældre standard, som derfor også står over for en større revision i løbet af 2018. Kriterierne i DSM-5 er mere konkrete, hvorfor denne standard er bedre egnet i en elektronisk kontekst, da den skaber konsistens, hvilket har høj prioritet på en fælles platform som Det kan blive bedre.

Tests har deres begrænsninger, men det er vores tilgang, at en specialisering, som vi stiller krav om (ønsker at fremme) i Det kan blive bedre, øger forståelsen af begrænsningerne i disse tests. En psykolog, der er ekspert i behandling af børn med ADHD, vil eksempelvis kende de små nuanceforskelle mellem ICD-10 kriterierne og DSM-5 kriterierne og vide hvilke kulturelle og kontekstuelle hensyn, der skal tages, når der testes. Eksperten vil eksempelvis i dette tilfælde også vide, hvordan effekten af behandlingen desuden findes i relationerne og systemerne, mere end den individualisering og ofte uheldige sygeliggørelse diagnoserne umiddelbart lægger op til for dem, der ikke er eksperter på feltet.

Tilgange ved psykologdelen

Vi ser på kvaliteten af relationen mellem bruger og psykolog fordi den forudser resultaterne

Over 1000 undersøgelser viser, at en god relation er en af de bedste forklaringer på gode resultater af terapien. (Orlinsky, Rønnestand, & Willutzki, 2003, Fifty years of process-outcome research). 

Vi måler ikke på psykologens metode, fordi relationen bedre forklarer resultaterne

Mange undersøgelser viser at relationen, ikke psykologens metode, har bedst forklaringskraft på resultaterne. (Fx Krupnick, 1996, The role of the therapeutic alliance in psychotherapy and the pharmacotherapy outcome)

Vi måler på brugernes vurdering af resultaterne, fordi brugernes oplevelse af effekt er bedre end psykologens oplevelse

Undersøgelser viser, at brugernes – ikke psykologens – subjektive vurdering af resultater er den bedste forklaring på den effekt, der senere kan måles. (Bachelor & Horwath, 1999, The therapeutic relationship)

Vi ved at psykologerne ikke evaluerer tilstrækkeligt. Vores tilgang er, at det skal brugerne gøre

Undersøgelse af Whipple and colleagues 2003, Improving the effects of psychotherapy, viste, at psykologer kun evaluerede grundigt i 40% af tilfældene, selv for klienter som var i højrisiko. Brugere af Det kan blive bedre vil ofte i praksis indgå i et forhold, hvor brugeren betaler til psykologen. Specielt i denne situation er det vigtigt, at brugerne løbende evaluerer og at det er brugernes vurdering, som er bestemmende. Det kan blive bedre's tilgang er gennem hele forløbet at bringe brugerne i kontrol over, hvad der sker. De er brugere – ikke klienter.

Vi bruger anerkendt metode til evaluering af samtalerne

Metoden, vi vurderer samtalerne på, bygger på de samme antagelser og tilgange som brugt af Scott D. Miller i SRC – Session rating scale. (Barry L. Duncan, Scott D. Miller, Journal of Brief Therapy, Vol 3, number 1. 2003. The session rating Scale; Preliminary Psychometric Properties of a ”Working” Alliance)

Under test findes et skema der bygger på den metode og kan bruges til evaluering af samtaler med psykologen.

Brugernes kritiske stemme giver bedre fremgang i terapien

Samtidigt håber vi på, at det at lægge op til at evaluere forløbet løbende, gør både bruger og psykolog mere skarpe på at følge effekten.  Vi ved fra undersøgelser, at det, at klienterne kan udtrykke bare lidt kritik eller uenighed, kan få bedre fremgang med terapien. (Hatcher & Barends, 1996, Petients view of psychotherapy, exploratory factor analysis of three alliance measures). Denne effekt vil komme ved siden af, at vi forventer at der sker hyppigere og hurtigere skift af psykolog.

Datalovgivning

Detkanblivebedre.dk og itcangetbetter.org overholder al lovgivning omkring datasikkerhed.

Der er 100% transparens og en enestående fortrolighed med brugerdata.

Begge hjemmesider er udviklet i henhold til principperne i Privacy by Design (PbD).

Følgende hovedelementer sikrer, at hjemmesiderne lever op til disse principper:

  • Ingen data fra psykologen videregives eller behandles.
  • De eneste data, der indsamles, er dem, som psykologen inddaterer. Psykologen er en selvstændig enhed og er ansvarlig for egne data.
  • Data er stærkt beskyttet mod udefrakommende. Der anvendes globalt standardiserede open source komponenter, som konstant udvikles i forhold til sikkerhed. Dette sikrer hurtig responstid ved eventuelle problemer.
  • Data hostes ved en akkrediteret leverandør, der er ledende inden for sikkerhed i verden. Der anvendes en 24/7 overvåget basis softwarestack, som er robust og velafprøvet.
  • Indholdet af journalerne er krypteret og sendes direkte mellem bruger og dataopbevaring via SSL-krypterede linier - uden om et Content Delivery Network (CDN).
  • Den anvendte datamodel er opbygget så den i form og opbygning sikrer mod misbrug og garanterer anonymisering af data. Der er bl.a. skabt stor distance mellem de registrerede data og afsenders identitet.
  • Risikoen for udefrakommende indbrud vurderes som lavt, eftersom indholdet ikke har kommerciel interesse, og data er samtidig beskyttet på et niveau som anvendes til de mest følsomme oplysninger.
  • De data der indsamles om brugerne sker kun ved inddatering af brugerne selv. Der indsamles således ikke ekstra oplysninger eller metadata af nogen art eller udføres profilering. Der er således en direkte 1:1 sammenhæng mellem de data, der indberettes af brugerne, og så de data, der opbevares.
  • Det samme forhold gør sig gældende for psykologerne. Der er derfor 100% transparens mellem hvad brugere indtaster og det, der opbevares.
  • Hvis en bruger eller psykolog sletter sin profil, slettes alle data ved udgangen af efterfølgende år. Retten til at blive glemt er 100%.
  • En psykolog kan til hver en tid hente sine data i .csv-format (regnearksformat). Backup af data sker en gang i døgnet og er beregnet til system nedbrug, og kan ikke bruges af psykologerne.