Logo

  • Behandling
  • Tests
  • Find en specialist
  • Hvem vi er
  • Hjælp mig

Find en specialist Question

Anette Rasmussen

Anette Rasmussen

Psykolog
  • Lavt selvværd
  • Stress
  • Sorg
Rosensgade 15, 3. sal, 8000, Aarhus C, Danmark
61696100
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
phuset.dk
Køn
Kvinde
Alder
1984-09-28
Offentligt subsidierer
Nej
Adgang til kørestol
Nej
Høring af Skype
Nej
Høring via telefon
Nej
Hjem besøg
Nej
Rabat
Pris for studerende over 18 år: 850 kr. pr. session.
Ventetid
5
Pris pr. Session
950
Samtaletid
50
Pris til 60 minutter
1,140

Om mig

Om mig

Question
Jeg tilbyder terapi til unge, voksne og par.

Vi kan alle komme ud for at stå i svære situationer i livet, som vi har svært ved at komme igennem selv. Situationer, hvor vi oplever at vi fx mangler ressourcer, er tvivlende, stressede, bange, nedtrykte, overvældede af følelser - og som begrænser os i forhold til at leve det liv, vi gerne vil. Sådanne situationer kan skyldes mange ting: traumatiske oplevelser, tab, livskriser, sygdom, psykisk overbelastning, problemer i relationer til andre mennesker, eller noget helt andet. Nogle gange ved vi præcis, hvoraf vores mistrivsel udspringer. Andre gange gør vi ikke, men kan bare mærke at vi ikke har det godt. I begge tilfælde kan psykologsamtaler være en god hjælp til at komme videre.

Vi starter lige præcis der, hvor du er i forhold til din situation. Herfra vil jeg kunne hjælpe dig til at opnå større indsigt i dine udfordringer, mønstre og vanskeligheder, samt understøtte dig i at arbejde med dem på en konstruktiv måde på vejen mod en højere grad af livskvalitet. Det er en proces, som vi samarbejder om hele vejen og altid i det tempo, som passer til dig.

Jeg anvender primært metoder fra kognitiv adfærdsterapi, ACT og psykodynamisk terapi.
Det betyder overordnet, at når du samarbejder med mig, vil terapien bl.a. kunne omfatte både konkrete værktøjer i forhold til tanker og adfærd, samt følelsesmæssig håndtering og -bearbejdning.
Jeg inddrager desuden værktøjer fra positiv psykologi, mindfulness og hypnoterapi i situationer og forløb, hvor det viser sig relevant.

Den konkrete tilgang til din problemstilling vurderer vi sammen, indledningsvist og løbende i dit forløb hos mig.

Min måde at arbejde på er gennemgående præget af følgende nøgleord:

Professionalisme: Jeg prioriterer at være omhyggelig og velforberedt i vores samarbejde, samt at der er klare rammer omkring det. Mit arbejde tager desuden altid udgangspunkt i en velfunderet faglighed.

Optimal udfordring: En af mine vigtigste opgaver er at udfordre dig på de tanker, mønstre og blinde vinkler, som begrænser dig. Niveauet af denne udfordring vil altid matche dig som type, og der hvor du er i din proces.

Samarbejde: Det er vigtigt for mig, at vores samarbejde er et reelt samarbejde. Terapi hos mig foregår således ikke med mig som en dikterende ekspert på dit liv, men som et fælles arbejde mod den ønskede forandring.

Gennemsigtighed: Jeg er åben om hvad jeg gør og hvorfor, således at vi kan afstemme proces og værktøjer, og følges ad hele vejen.

Nærvær: Jeg betragter det som min vigtigste opgave at være indlevende og fuldstændig til stede med dig og det, som fylder for dig. Dette er i min optik et grundvilkår for et positivt og frugtbart terapeutisk samarbejde.

I mit arbejde som psykolog har jeg specialiseret mig i at arbejde med voksne og unge i forskellige sammenhænge. Dette er i såvel terapeutiske samtaler, undervisningsforløb, samt udviklings- og forandringsprocesser bl.a. i virksomheder. Fællesnævneren er, at jeg brænder for arbejdet med mennesker og faciliteringen af positiv forandring hos disse – på alle mulige trin og retninger i livet.

Jeg er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet i februar 2012, autoriseret igennem Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykologforening.
Min faglige baggrund er strikket sammen af erfaringer fra flere forskellige områder, bl.a. klinisk praksis med samtaleterapi, konsultativ erhvervspsykologisk praksis og rehabiliteringsarbejde i kommunalt regi.
Desuden har jeg i flere år arbejdet med mindfulness meditationsgrupper i de kliniske praksiser, jeg har været tilknyttet.

Vejledning

Close Guidance

Skal du finde en psykolog tæt på dig, så vælg by i feltet "By" og tryk derefter på Søg. Du kan også vælge et specialområde samtidigt, og så vælge din by.

Den bedste behandling får du af en psykolog, der har specialiseret sig i dit problem. Psykologen har taget efteruddannelse i emnet og har behandlet mange andre med samme problem som dig. Er du i tvivl om hvad du skal kalde dit problem, kan du tage vores helt gratis teste, der ud fra dine testresultater foreslår kvalificerede psykologer.